Afslappet bryllup – Slap helt af og nyd den store dag

Afslappet bryllup bordopdækningHvis man vælger at holde et afslappet bryllup som sit bryllupstema, så er man i det tilbagelænede humør, hvor der ikke stilles de store krav om stive former og at alt skal foregå snorlige. Her er der plads til skønhedsfejl og en let trækken på skuldrene, hvis dagen ikke forløber helt som man havde forestillet sig.

Brudeparret der vælger et afslappet bryllup bruger som regel ikke det hvide ud af øjnene og der bliver ikke rynket på brynene hvis ungerne render rundt og larmer. Et afslappet bryllup er meget nede på jorden og der er mere fokus på jeres kærlighed end på borddekorationerne og hvilket tøj man vælger at komme i.

Påklædning

Vælger i et afslappet bryllup, så kan du som brud vælge en kjole der ikke er beregnet til at være en brudekjole. Det kunne være en lille hvid sommerkjole som du allerede har i dit skab eller du kan vælge at købe en hvid brudepigekjole som ikke er nær så dyr og er mere afslappet. Bruden kan også vælge at have et hvidt jakkesæt på hvis man nu ikke er til kjoler. Hvem siger desuden at kjole eller jakkesæt ikke kan være i farver? Som brudgom kan du vælge at have et par hørbukser på eller et par jeans, en afslappet skjorte som hænger ud over buksekanten og evt. habit eller hør jakke til. Der er stort set frit spil tøjmæssigt når man holder et afslappet bryllup. Det samme gælder for jeres gæster. Der er ingen dress code og folk dukker op i det de føler sig bedst tilpas i.

Hvor holdes festen og hvilke invitationer og pynt bruger man

Et afslappet bryllup holdes i en af jeres forældres baghaver, et selskabslokale, hjemme hos jer selv eller måske i en skov eller i en park, Afslappet  blomsthvor man holder en hyggelig picnic. Find et sted som tiltaler jer som de personer i er og hvor der er en totalt afslappet stemning.

Lav jeres egne invitationer, vær kreative, skriv dem i hånden som om du skriver en lille note til en ven, glem alt om højtidelige og traditionelle skrevne invitationer. Husk at skrive til folk at det er et afslappet bryllup og at de kan dukke op i afslappet påklædning. Folk vil oftest tage det helt fine tøj på når de bliver inviteret til et bryllup.

Jeres blomsterdekorationer bør være ganske simple, såsom hyacinter, solsikker eller tulipaner. Simple men smukke blomster og til en rimelig pris. Rispapirlamper i festlige farver som giver en hyggelig belysning om aftenen kan også være en ide at bruge, hvis man ellers ikke har de helt store dekorationer.

Brug forskellige tallerkener, bestik og glas. Stolene som gæsterne sidder på behøver heller ikke være ens. Brug f.eks. tæpper, store puder eller campingstole (dette kan kun gøres hvis vejret er godt).

Afslappet bryllup madMenuen til et afslappet bryllup

Når i skal tænke på jeres menu, så tænk picnic, såsom tærter, kyllingelår, lækre sandwiches, pitabrød, wraps med forskelligt fyld, kartoffelsalat og alm. salat. Til en barbecue er det bøffer, BBQ ribs, majskolber, grillet fisk, lækre salater, hjemmebagt flutes og pølser. Hvis i føler for at lave det lidt anderledes og give det et sjovt twist, så spørg efter nogle af jeres gæsters yndlings opskrifter. Tag de opskrifter som i synes bedst om og brug dem som en del af jeres bryllupsmenu. Sæt et lille skilt i den valgte madopskrift så man kan se hvem der gav jer den gode ide. Man kan også få folk til at tage en ret med hver. Dette kan gøres hvis jeres budget er stramt, men Afslappet bryllup vini gerne vil have familie og venner omkring jer når i skal giftes. Det kan så være jeres gæsters gave til jer.

Server håndbajere, dåse sodavand, vin i nostalgiske flasker eller lav en stor punchbowl med jeres yndlingsdrink i.

Underholdningen

Underholdningen kan bestå af en der sidder og spiller på en guitar, eller hvad med karaoke? Det kan være der er enkelte gæster der ikke tager udfordringen op ved at synge foran jer alle, men der er helt sikkert en del som synes det er sjovt. Hav spil såsom rundbold, dødbold eller find forskellige brætspil frem, hvor man så kan konkurrere mod hinanden. I kan også få en jonglør ud og lave en opvisning eller en karikaturtegner som tegner jeres gæster. Lav også en omgang gæt og grimasser. Jeres gæster vil få et godt grin Afslappet sangsammen og folk kommer på slap line på den sjove måde.

I kan vælge at have en projektor hvor i laver en billedserie af jer og evt. af jeres gæster. I kan også få jeres toastmaster til at tage rundt til de gæster han/hun bor i nærheden af for at indspille en lille dokumentar, hvor gæsterne svarer på diverse spørgsmål, kommer med fortællinger om hvad i har oplevet sammen eller giver deres svar på hvordan de mener et ægteskab skal foregå. Denne dokumentar vil så blive vist for jer på dagen.

Tilslut evt. en PlayStation og start en Guitar Hero / Dance Revolution turnering eller tilslut en Wii og hav bowling eller andre sports konkurrencer. Det kan både unge og gamle være med til.

Skriv kommentar

*