Bridezilla – Er det dig?

De fleste mennesker har hørt om en bridezilla. Navnet er en blanding af ordene brud (bride) og Godzilla (japansk film monster) og er en amerikansk betegnelse. Vi kan lige så godt få lagt kortene på bordet og sige det som det er: Gommen og de nærmeste omgivelser frygter at den kommende brud vil forvandle sig til en bridezilla. Bridezillaen kan være noget af en håndfuld at være i nærheden af og hvis du ikke selv er klar over, hvad der kan gøre dig til en bridezilla, så er det en god ide at læse videre.

Bridezilla

BridezillaEn bridezilla er en kvinde, der får en ualmindelig dårlig opførsel under planlægningen af sit bryllup. En bridezilla er af en helt anden race, som mener at brylluppet er hendes dag og ingen andres (heller ikke gommens). Hun terroriserer sin kommende mand, veninder/brudepiger og familiemedlemmer med hendes grådige krav om, at alle hendes ønsker skal opfyldes. Bridezillas bryder alle regler om takt og tone, for at sikre at de er de vigtigste personer i hele verden, fra de starter med at planlægge brylluppet til de er gift. Bridezillaen mener at hun skal styre alt, hvad der vedrører brylluppet. Hendes holdning er umulig og hun er uhøflig, krigerisk, aggressiv og nedgørende over for andre, selv om de prøver på at hjælpe hende. Bridezillaen er så besat af sit bryllup, at hun bliver mere eller mindre et monster (Godzilla) under planlægningen af hendes perfekte dag. Hun undlader til tider at invitere børn, fordi hun ikke vil have at noget tager opmærksomheden fra hende på den store dag. Hun er oppe i de høje toner når hun taler med sin mor eller gommen om brylluppet. Hun er vred det meste af tiden og synes at alle er imod hende og hendes ønsker. Bridezillaen lytter heller ikke til andres forslag og bryllups ideer, men bliver irriteret når de prøver at hjælpe. Dette er bestemt et tegn på en bridezilla, der har udfoldet sig.

Du kræver for meget

bridezillaNår dem, som har lovet at hjælpe bruden (bridezillaen), ikke presser tre møder ind om ugen for at planlægge hendes bryllup, så får de et føl på tværs. Hun mener det er helt i orden at sende sms’er og ringe på alle tider i døgnet til sin mor, søster og veninderne, for de skal da smide alt hvad de har i hænderne for at hjælpe hende. Hun har helt umulige krav og kan finde på at forlange, at hendes kommende svigerinde skal få fjernet sine dun på overlæben, for at skabe det perfekte familiebillede på hendes store dag. Hun vil ikke have at en evt. brudepige ser for stor ud i sin kjole, så hun smider en gang Nupo på bordet til hende. Hun får sin blomsterpige på 6 år til at stortude, da bridezillaen eksploderer, fordi blomsterpigen ikke smider kronbladene rigtigt foran hendes fødder. Hendes kommende mand må dag ind og dag ud høre på hendes brok over, hvor lidt folk tænker på hende og ikke ønsker at hjælpe hende med hendes store dag. Samt han vil gang på gang få at vide, at han skal blande sig udenom fordi han er uduelig.

Hvis du kan nikke ja til en del af ovenstående forklaring af en bridezilla, så kan du lige så godt erkende, at du er trådt ind på bridezilla territoriet og er en bridezilla, der er sprunget ud i fuldt flor. Omfavn din nye status og se at komme af med den lige så hurtigt igen.
Tænk over hvordan du taler til folk, der skal være med til at gøre dit bryllup perfekt. Ellers ender du med at miste venner, familie eller måske din kommende mand. En god tommelfingerregel er, at behandle andre som du selv vil behandles.

Læg stressen i skuffen

Tag et godt langt blik på dig selv i spejlet, tag en dyb indånding og indrøm overfor dig selv, at tingene er kørt af sporet. Man kan let blive en bridezilla, når man planlægger et bryllup. Det kan være utroligt stressende, hvis man ikke har overblikket. Hvis du samtidigt jagter det ultimative og helt perfekte bryllup, som du har drømt om siden du var lille, så lægger det ekstra pres på en for at opnå den drøm. Dagen skal nok blive en af de mest fantastiske dage i dit liv, selv om det hele ikke er perfekt. Hvis du føler dig overbebyrdet, så slip noget af kontrollen og få hjælp af din kommende mand og dine nærmeste. Du kan være helt sikker på, at de hellere vil hjælpe til i den helt store stil, end at være i nærheden af bridezillaen. Så læg stressen i skuffen, undskyld overfor dem du har fået trådt over tæerne. Med en god undskyldning kan man komme langt. Hav det sjovt i stedet for og nyd tiden og det, der skal ordnes – du skal nok nå det hele.

Skriv kommentar

*