Brudemakeup – Få lagt den rette makeup til dit bryllup

BrudemakeupDin brudemakeup skal helst være så naturlig som muligt. Dine ansigtstræk skal fremhæves let, så det tager sig bedst muligt ud på jeres bryllupsbilleder. Hvordan skal din brudemakeup se ud? Det tager man ud fra hvad tid på dagen, dit bryllup skal holdes. Et bryllup der holdes tidligt på dagen, bør makeuppen holdes minimalt, med neutrale farver. Til et aftenbryllup kan man godt være mere dramatisk i det, med de mørkere farver. Husk din blush på dine kinder og fremhæv dine læber blidt, da det vil give en ekstra glød til dit ansigt. Brug farver som du ved klæder dig, og hvis du synes at du gerne vil afprøve nye farver, så lad være med at gøre det på din store dag. Det er jo ikke sikkert, at du får det look som du først troede du ville få. Din brudemakeup skal lægges inden du tager din kjole på, så makeuppen ikke drysser ned på den fine hvide kjole. Hvis du skal have kjolen over hovedet, så brug et lagen eller et pudebetræk til at lægge over hovedet, så makeuppen ikke smitter af på din brudekjole når du tager den på.

Øjenmakeup

BrudemakeupStart med din øjnemakeup. Normalt ville du nok starte med en foundation, men hvis du har et uheld med din øjenskygge eller din mascara, så vil det være nemmere at tørre væk fra en helt ren hud end at skulle rette op på den foundation, du har lagt i forvejen.
Led efter en øjenskygge med god holdbarhed, for en øjenskygge kan i løbet af dagen/aftenen godt lægge sig i din fold ved globelinjen (linjen lige over øjet) når du har øjet åbent.

Start med at lægge en øjenmakeup primer som din base på dine øjenlåg og omkring øjet. Den gør din hud blødere, glatter og fjerner tegn på træthed.

Du skal bruge tre nuancer øjenskygge i samme farve. En som er highlighter (den lyseste farve), en mellem farve, og til slut den mørkeste af farverne. Som sagt, hold farvene naturlige og neutrale, så de komplimenterer din hudtone.

  • brudemakeup Læg den lyseste øjenskygge på hele dit øjenlåg, helt op til øjenbrynet.
  • Læg mellemfarve på selve dit øjenlåg og ud til din globelinje. For at fremhæve øjet mere kan du bruge øjenskyggen langs den nederste øjenvippelinje.
  • Læg til slut den mørkeste af nuancerne helt inde ved kanten af øjenvipperne. Du kan vælge at fremhæve din globelinje ved at lægge den mørke nuance af øjenskygge inde i globelinjen.

Undgå øjenskygger med alt for meget metallic effekt, da man ser denne type øjenskygge mere og den kan fange uønsket lys på jeres bryllupsbilleder.

Når du har lagt din øjenskygge, så kan du bruge en eyeliner, hvis dette ønskes. Brug en af de vandtætte flydende former, så du ikke får den udtværet. Lad eyelineren følge den øverste del af øjenvippelinjen i en tynd streg. Lad være med at fremhæve den nederste del af dit øje med en eyeliner, da det vil blive for tungt et look for en brud.

Brug en øjenvippebukker til at bukke dine vipper med. Du kan vælge at bruge en almindelig model eller en der er opvarmet. Læg derefter flere lag sort vandfast mascara. Lad hvert lag tørre før du lægger et nyt. Brug en øjenvippebørste til at skille dine vipper ad, hvis vipperne begynder at klistre sammen. En vandfast mascara er altid det bedste valg til bruden, da der ofte fældes en tåre eller to i løbet af dagen.

Foundation

brudemakeup foundationNu skal du lægge din foundation. Du skal have i tankerne, at hvis du har planer om at tage sol eller bruge selvbruner op til brylluppet, så bør du købe din foundation og concealer efter din hudtone. Lad være med at bruge en lysere farve som du evt. har liggende i forvejen.

  • Start med at lægge en makeup primer som vil glatte de fine linjer og ujævnheder ud.
  • Brug en concealer hvis du har en lille bums som er på vej frem.
  • Læg en foundation som dækker din hud godt, men stadigvæk beholder dit naturlige look. Det er op til dig selv om du vil bruge en creme foundation eller en mineral foundation. Men vælger du mineral foundation, så pudrer først din hud let med en alm. mat pudder. På den måde er alle dine porrer i huden gemt af vejen.
  • Når du lægger din foundation, så stå et sted hvor dit ansigt er godt oplyst. På den måde kan du se om der opstår kanter ved dine kæbeben. Start så ved næsen og arbejd dig ud. Sørg for at få din foundation ned over dine kæbeben og lad den så tone ud på din hals. Brug dine hænder, en foundation svamp eller en pensel til at fordele din foundation.

Blush

Brudemakeup blushDet ville være ærgeligt, hvis du vælger at springe blushen over i din brudemakeup. En naturlig smuk blush vil give dig en dejlig glød. Vælg en farve i fersken eller i en sart rosa farve, da det vil være med til at give dig det naturlige look. Hvis du ikke allerede har en stor makeupbørste, så bør du anskaffe dig en. Tag makeupbørsten og kør den i bløde cirkler over din blush. Pust let på børsten for at få det overskydende blush af. Smil så du kan se hvor dine kindben er og læg så blushen langs kindbenet. Farven på dine kindben skal se nogenlunde ud som om at du har været ude i den friske luft i nogle timer, altså en sart rosa farve.

Læberne

Brudemakeup læberHold også læberne så neutrale som mulige. En højrød læbestift vil ofte overskygge alt det hvide du har på og folk vil fokusere mere på dine læber end på dig og din brudekjole. Dog er der en undtagelse. Hvis du kører vintage stilen, så er højrøde negle og læbestift næsten et must. Det er med til at opretholde den flotte vintage stil. Hvis du vil have en læbestift som holder på farven, så brug Lip Stain. Det holder længe og smitter ikke af, men den skal dog opfriskes en gang imellem. Du kan også vælge at bruge en lipgloss i sarte farver eller en ganske almindelig læbebalsam, som bare giver dine læber lidt fugt og glans.

Brug tiden på at øve dig på din makeup

Øv dig på din brudemakeup før brylluppet, det er her du skal være kreativ. Du kan afprøve alle de farvenuancer du ønsker dig. Øvelse gør som sagt mester, og jo mere du øver dig, jo bedre vil du blive til at lægge din makeup, og jo mere tilfreds vil du være med dit endeligt resultat. I sidste ende er det vigtigste, at du føler dig smuk, sikker og klar til en af de mest mindeværdige dage af dit liv.

Se det store udvalg og køb din brudemakeup her

Makeup artist

Brudemakeup artistUnd gerne dig selv at få en makeup artist til at lægge din brudemakeup på din store dag. Dermed ikke sagt, at du ikke selv kan lægge din egen brudemakeup, men nyd at blive forkælet og opvartet lidt på din store dag. En makeup artist ved også hvilke farver der passer perfekt til dig, din hudtone og farven på din brudekjole. Din brudemakeup er med til at fremme den glød, du allerede udstråler indefra. Du og den makeup artist, du har valgt til at lægge din brudemakeup, vil mødes et par gange inden brylluppet. Her vil i ned til mindste detalje få planlagt, hvordan din makeup skal se ud på den store dag. Husk at fortælle din makeup artist hvis du lider af hudproblemer, såsom allergier over for visse produkter eller kemikalier.
Aftal med din makeup artist, at dine makeup prøvelægninger bliver lagt så tidligt på dagen som muligt. På den måde kan du se hvor længe makeuppen vil holde. Det burde kun være nødvendigt at rette lidt til på din brudemakeup i løbet af den store dag. Få din makeup artist til at købe et ekstra sæt foundation, læbestift og evt. blush som du kommer til at bruge på dagen, så du kan opfriske din brudemakeup efter behov.

Føl dig smuk

Uanset om du selv vælger at lægge din brudemakeup eller får en makeup artist til det, så er det vigtigste, at du er tilfreds med det du ser i spejlet, når den er lagt. Du skal ikke gå på kompromis med hvordan du vil se ud på din store dag, det er vigtigt at du føler dig som den smukkeste brud i verden. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at manden du gifter dig med vil synes at du er den smukkeste skabning han nogensinde har set, når du går ned af kirkegulvet.

Skriv et svar