Brudeslør og brudesko til dit bryllup

Brudeslør og brudesko er en individuel smagssag. Et brudeslør er der ikke rigtigt nogle regler for om man skal bruge det. Det hvide brudeslør blev i gamle dage set som et tegn på jomfruelighed, renhed og beskedenhed. Sløret blev brugt til at holde onde ånder væk fra bruden. Man mente, at de onde ånder ville stjæle brudens renhed, hvis hendes ansigt ikke var dækket af sløret.

Brudesko er et valg efter hvad man kan lide i stil og hvor høje hæle man kan gå i. Man kan få de klassiske hvide farver, men man kan også vælge modeller i andre farver. Der er nogle bryllupstraditioner angående brudesko som du kan læse mere om.

Brudeslør og brudesko er ikke noget småt tilbehør til dit brudeudstyr. Gør dig selv en tjeneste og overvej for og imod, hvilke brudeslør og brudesko du er til, da de er med til at skabe helhedsindtrykket af dig, bruden.

Brudeslør

Brudeslør langt Brudeslør kortBrudeslør er lavet af tyl eller blonder og findes i farverne off-white eller hvid. Brudeslør kommer i mange forskellige stilarter. Bruden vælger farven ud fra hvad der passer bedst til kjolen eller sin hudtone. Man kan vælge at have et slør, der hænger på bagsiden af hovedet. Det er den stil som de fleste brude vælger i dag. Sløret kan sættes fast, så hvis man ønsker det, kan det tages af efter vielsen og når bryllupsbillederne er taget. Man skal ikke være nervøs for, at det vil ødelægge bryllupshåret, da det kan sættes så det er lige til at tage af.
Man kan også vælge at have sit brudeslør i to dele. Den ene del, som hænger på bagsiden af hovedet og den anden del, som dækker brudens ansigt. I gamle dage betød det, at når gommen løftede brudesløret fra brudens ansigt, så accepterede han ægteskabet. I gamle dage var mange ægteskaber arrangeret og selv om overtroen om onde ånder var en del af at bruden skulle have sløret til at dække hendes ansigt, så var der også en anden grund til det. I arrangerede ægteskaber så brud og gom ikke hinanden før på bryllupsdagen, og man var bange for, at hvis gommen kunne se udseendet på bruden og han ikke kunne lide hvad han så, herefter ville stikke af.

Det kan være at du har skubbet fokus væk fra sløret fordi du synes, at det ikke lige er dig, eller at det er et fjollet stykke stof at have på. Men tag alligevel tiden til at prøve et par stykker af det store udvalg af brudeslør sammen med din brudekjole, da brudesløret kan give det ekstra twist til din brudekjole.

Brudesko

Brudeslør og BrudeskoBrudesko er et personligt valg. Det er meget forskelligt fra person til person hvad de vil have på under brudekjolen. Om man er til hæle eller ej, er det et spørgsmål om, hvad man kan holde ud at have på hele dagen. Husk at du har dine brudesko på i mange timer til dit bryllup. Der er mange forskellige stilarter i brudesko, men lad være med at vælge dine brudsko før din kjole er købt. Det er jo ikke sikkert de lige passer til den kjole du vil have.

Du kan finde masser af brudesko her

Det er yderst vigtigt at du får gået dine brudesko til. Hvis du tager dem på lige fra skoæsken på din store dag, så kan du risikere at du får vabler, bliver øm omkring dine tæer og på dine fodsåler. Så gør dig selv den tjeneste at gå dem godt til (det gør du bare i hjemmet, så de ikke bliver ødelagt af vind og vejr).

Høje hæle

Høje hæle til en kvinde er altid flot, da de fremhæver dine ankler og ben. Man får en lidt mere rank holdning i overkroppen og de giver højde, hvis man synes man mangler det. Hvis du vælger høje hæle som brudesko, så er det en god ide at have en backup i form af en lille fin ballerina til senere på aftenen. For selv om de høje hæle giver elegance, så er det jo ikke så sjovt for dig eller andre, hvis man kan se på dig, at du dårligt kan danse brudevalsen pga. smerter i fødderne.

Høje hæle  Høje hæle  Høje hæle  Brudesko høje hæle

Lille hæl

En lille hæl er en god mellemvej. Hvis du ikke vil have de helt høje hæle eller en ballerina sko på, så er den lille hæl et rigtigt godt valg. En lille hæl er stadigvæk elegant og de vil være lettere at gå rundt i, i mange timer. En lille hæl er også lettere at holde balancen i, så du har mindre chance for at vrikke om på foden end i en høj hæl.

Brudesko lille hæl  Brudesko lille hæl  Lille hæl  Lille hæl

Ballerina

En flad ballerina er bestemt ikke at kimse af, det er nok den sko som du vil blive mest glad for på din store dag. Den er komfortabel og dine fødder vil ikke komme til at skrige efter at blive lukket ud af skoen, på noget tidspunkt af dagen. Det kan godt være at du ikke rigtigt føler at en ballerina er en brudesko eller måske synes du ikke de er elegante nok, men man kan faktisk få nogle rigtige flotte ballerinaer som brudesko. Du kan også vælge en flad sandal udsmykket med sten. Kig dig godt omkring i forretninger og på nettet og find den rigtige stilart til dig.

Brudesko ballerina  Ballerina  Ballerina  Ballerina

Brudesko i farver

Der er ingen der siger at brudesko skal være hvide, selv om det er det bruden ofte vælger. Brudesko i farver kan være med til at afspejle din personlighed og dit udseende som brud og et smagfuldt input af farve er med til at give lidt liv til alt det hvide. Den lange kjole gør mange gange, at folk i første omgang slet ikke lægger mærke til farven på dine sko, men når de opdager det, så vil det give en wow effekt. Husk det er din dag og dit valg og hvis du vil have brudesko i farver, så er det det du bør gøre.

Brudesko i farve  Ballerina med farve  Lille hæl farve brudesko11

Skriv et svar