Bryllups etikette – Vis omtanke for gæsterne

Bryllups etiketteGod bryllups etikette gælder også for brudeparret. Som brudepar handler dagen om jer og jeres ønsker. Man kan godt tage hensyn til gæsterne også, uden at det kommer til at have den store betydning for de ønsker i har for jeres store dag. Hvis i som brudepar ikke har jeres bryllups etikette i orden og tager hensyn, så kan der opstå lidt problemer.

Bryllups etikette for brudeparret

Det er god bryllups etikette at være omhyggelig med jeres bryllupsdato. Der er sikkert mange der gerne vil spare lidt penge på at holde sit bryllup en fredag eller en søndag. Ikke at der er noget galt i det, for vi ved alle at et bryllup kan være en stor udgift, men husk jeres gæster. Det er ikke sikkert at de kan få fri på den fredag i vil holde brylluppet og det kan der være flere grunde til. Det kan være man har opbrugt sin ferie, at arbejdet simpelthen ikke kan undvære personen denne dag, at man ikke kan bytte sin vagt eller andre ting kan spille ind. Søndag kan være et problem fordi jeres gæster skal op dagen efter. Vil i gerne have en god lang fest, så er søndag ikke en hensigtsmæssig dag at holde jeres bryllup på. En søndag er en god ide hvis der f.eks. er en helligdag dagen efter, der vil langt størstedelen af jeres gæster have fri. Vær dog opmærksom på det kan være dyrere at leje lokaler hvis søndagen også er en helligdag.

Som brudepar skal i også tænke på hvor lang tid der er mellem jeres vielse og hvornår jeres fest starter. God bryllups etikette er at der er tænkt over dette punkt. I kan ikke forvente at jeres gæster selv skal finde på noget at lave. Holder i et formiddagsbryllup og festen først starter kl. fem så opstår der et hul for gæsterne. Holder i ikke reception efter vielsen med fingermad/snacks så er det en god ide at tænke i andre baner for at udfylde hullet. I kan også få toastmasteren eller en af jeres brudepiger til at være vært i den mellemliggende periode. Det kan evt. være en tur på et museum, en rundvisning i det område brylluppet holdes eller evt. at de tager gæsterne med hjem til dem selv, hvor der bliver serveret lidt kaffe og kage. Men igen vær opmærksomme på at den mellemliggende tid stadigvæk kan være lang for nogle af jeres gæster. Den ideelle ventetid vil normalt være to timer fra vielsen til enten en reception eller middag. Men i skal ikke glemme jer selv og det i ønsker. Bryllups etikette er en god ting at have i baghovedet, men ikke hvis det ikke lever op til hvordan i mener jeres bryllup skal være.

AllergiTænk på jeres gæster når i planlægger hvilken mad i vil servere. Der kan være vegetarer, laktose intolerante, diabetikere, allergier for gluten eller for andre madvarer. I kan evt. skrive i jeres invitationer at gæsterne skal gøre jer opmærksomme på om de har allergier eller er vegetarer. På den måde får i nogle gæster som bliver glade for at i tænker på dem og i undgår samtidig at jeres gæster siger de ikke har fået noget at spise, fordi de ikke kunne tåle det meste af maden. Se dét er god bryllups etikette. Det kan dog være at der bliver taget et gebyr af dem som levere maden men det er også det værd.
En anden god ting angående maden er at huske at alle ikke har samme smag som jer. Elsker i f.eks. meget stærk mad, så sørg for at der er milde retter imellem også. Det gælder faktisk alt mad. Der skal helst være lidt til en hver smag, ellers kan i risikere at der er gæster som går sultne fra bordet.

Bryllups gaverSom brudepar er det også god bryllups etikette at tænke på jeres gæsters budget, når i laver en ønskeliste. Hav realistiske ønsker og vælg gaver i forskellige prisniveauer. Medmindre jeres gæster er millionærer, så er det vigtigt man tænker på at der skal være råd til de gaver i ønsker jer. Lav også jeres ønskeliste så jeres gæster kan finde tingene i butikkerne i deres nærområde. Det kan være svært for familien at købe jeres gaver, hvis de bor i udkants Danmark og jeres ønsker kun er fra specielle butikker i det område i bor i samt det ikke sælges på nettet. I kan ikke forvente at de kører hundrede kilometer for at købe en gave til jer.

Tænk også på den ældre generation. Der er måske nogen som har nogle særlige behov. Det kunne være hvis de er svært gående, har dårligt syn eller andre skavanker. Sørg for at der er nogen der kan hjælpe dem op af evt. trapper, finde deres plads ved bordet eller som kan afhente dem på deres adresse. Husk at undersøge der hvor i skal holde festen om der er handicap venligt, hvis i har gæster der sidder i kørestol.

En bryllups etikette i skal overholde er at hilse på alle jeres gæster. Jeres gæster kommer fra nær og fjern for at fejre jer og jeres bryllup, og det skal man vise at man påskønner. Har i mange gæster, så del jer op, hvor i hilser hver især på jeres familie og venner.

Sørg for at sende jeres gæster takkekort så hurtigt som muligt. Hav kortet samt kuverterne fortrykt og klar, så er det lettere for jer at sende dem ud når brylluppet er overstået. Det er meget almindeligt at vedlægge et bryllupsbillede af jer. I behøver at betale jeres fotograf for ekstra billeder, få f.eks. et familiemedlem, toastmaster eller en brudepige til at tage et godt billede af jer med et digitalt kamera og fremkald dem selv på en god printer.

Ingen børnMan skulle måske ikke tro det, men god bryllups etikette er også at give jeres gæster besked på om i ønsker at der er børn tilstede på jeres bryllupsdag. Ønsker i ikke børn med på jeres dag, så lad være med at skrive dem med på indbydelsen som det første. Lad desuden venner og familie sprede ordet om at der ikke ønskes børn til brylluppet, så i ikke får en masse opringninger om hvorfor de ikke står på invitationen, eller at jeres gæster bare går ud fra at børnene er invitereret og tager dem med selv om de ikke står på invitationen. Vil i gerne have unge gæster med, der ligger i 16-18 års alderen men stadigvæk bor hjemme, så send dem deres egen invitation. Her anderkender i også at i betragter dem som voksne.

At være betænksomme i jeres bordplan er også god bryllups etikette. Det siger sig selv at i ikke kan tage højde for alle jeres gæster, hvis i holder et stort bryllup. Men lad f.eks. være med at sætte en firsårig i mellem den helt unge del af gæsterne. Jeg er sikker på at de vil synes at det er sjovt den første time, men derefter kan det godt være at de bliver lukket ude fra den samtale der foregår omkring den pga. aldersforskellen. Lad desuden være med at sætte for mange familiemedlemmer ved samme bord for derefter at lade en enkelt eller to andre gæster, som ikke er medlem af familien, sidde ved samme bord. På et tidspunkt kan i risikere at den/de personer vil blive udelukket fra samtalen hvis der går familiesnak i den. Gør det desuden let for dine gæster at finde deres pladser ved middagen. Det kan gøres meget enkelt ved at have et skilt på bordet som kan angive bordnummer, billeder af f.eks. storbyer, billede af en blomst, berømte filmstjerner eller andet. Hav også en bordplan udenfor rummet hvor i skal spise, så jeres gæster på forhånd kan se hvilket bord de skal gå hen til.

Men ellers brug jeres sunde fornuft til at opretholde en god bryllups etikette. Både jer selv og gæsterne vil blive glade for at i har lagt lidt ekstra kræfter i dette.

Skriv kommentar

*