Hvad er et bryllup – Små fif til jeres dag

Hvad er et bryllupHvad er et bryllup? Et bryllup er en ceremoni, der holdes enten som en kirkelig eller borgelig vielse. Det er her, at i som kærester sværger at tilbringe resten af jeres liv sammen som mand og kone. Når man gifter sig er det for at fejre jeres kærlighed til hinanden og det partnerskab i har imellem jer. Et bryllup kan dog også have undertoner af juridisk betydning. Der er nogle mennesker, der gifter sig med hinanden, hvor det ikke kun er kærlighed der spiller ind. De gifter sig dels for kærligheden, men også for at sikre hinanden, hvis der skulle ske en af dem noget. Andre bliver gift fordi det har en dyb religiøs betydning for dem. Det at få guds velsignelse over deres ægteskab har en stor betydning for en del mennesker, når de gifter sig. Man får guds velsignelse når man bliver viet i kirken. Så hvad er et bryllup? Som du kan læse, kan et bryllup betyde flere ting, selvom mange mennesker gifter sig af kærligheden til hinanden.

Efter ceremonien

Efter ceremonien er det gommen og brudens tid til at få taget billeder. Jeres gæster tager hen til hvor jeres bryllup skal holdes og venter på i skal ankomme. Det er en god ide at sige velkommen til jeres gæster med en velkomstdrink og nogle snacks, såsom nødder, chips eller fingermad. Her kan i også vælge at skære jeres bryllupskage. Om man vælger at have fingermad, afhænger af hvornår jeres bryllup skal holdes. Holder i et formiddagsbryllup, og har i planlagt at jeres gæster skal spise aftensmad, så vil fingermad være en god ide, så jeres gæster får en let frokost inden aftenmåltidet. Her vil der også være god tid til jeres gæster og i vil kunne få hilst på alle. Det er lidt sværere når man sidder ved middagsbordet, da alle jeres gæster ikke kan sidde ved siden af jer.

Råd til selve dagen

Der er så meget planlægning op til brylluppet, at man måske føler at man alligevel har glemt noget på selve dagen. Læg jeres bekymringer fra jer, i kan alligevel ikke gøre noget ved det nu. I skal nyde denne dag sammen og huske på, at i ville gifte jer om så i stod i mudder til jeres knæ. Pyt med hvis der mangler noget. Det er jo kun jer der ved det, hvis der altså virkelig mangler noget. Det er jeres kærlighed til hinanden i fejrer, ikke om der nu er husket at blive købt kager til kaffen.

Sørg for allerede dagen før at stresse af og prøv at komme så tideligt i seng som muligt, så i er friske til jeres store dag. Slap af på selve dagen og tag et langt varmt bad. Forkæl kroppen fra top til tå med en god creme og lad frisøren og makeupartisten gøre deres arbejde, imens du nyder noget koldt at drikke eller får en lille snack. Lad være med at tage afsted uden at have noget i maven. Du vil have mindre energi og kan komme til at se træt ud. Så lidt brød eller kiks, samt frisk frugt og juice, er en god start på dagen. Men spis og drik inden i tager tøj på, da det ville være ærgerligt, hvis man taber noget på brudetøjet.

Man har ofte hørt fra andre brudepar, at de synes dagen er gået alt for hurtigt og de knap nok kan huske hvad der er sket. Tag jer tiden til at nyde dagen. Planlæg nogle små afbræk bare for jer to, hvor i har tiden til at nyde hinanden og et glas champagne. Husk at tale med hinanden under receptionen og middagen, og fortæl hinanden hvordan i oplever dagen, hvad i har nydt og hvem i har fået talt med af jeres gæster. Hvis i har overskud til det, kan man skrive de vigtigste begivenheder som i kan huske ned, når i forlader festen.

I behøver ikke følge traditionerne. Har i lyst til at danse til den traditionelle brudevals, men ikke have tonerne fra brudevalsen, så vælg et nummer, der har betydning for jer. Det betyder ikke noget om andre synes det er rigtigt eller forkert. Det er jeres dag og det er det, der betyder mest. Dans også gakket, hvis det er det i føler for. I behøver ikke lære trin fra en vals for at have jeres første dans sammen som mand og kone. Lad ikke andre trække traditionerne ned over hovedet på jer, hvis i ikke har lyst. Hvis bruden ikke vil have revet sit slør eller gommen ikke vil have klippet sine sokker eller slips, så gør jeres gæster opmærksomme på det, evt. ved at toastmasteren fortæller det til gæsterne ved receptionen.

Nyd jeres dag i fulde drag

Det kan godt være at dagen ikke forløber helt som den skal, men de små fejl og mangler, i nu mener der måtte være, vil ikke ødelægge brylluppet på nogen måder. Grin af det sammen og gå ud fra at det bare ikke var meningen, at det skulle være med til brylluppet. Nyd hinanden, maden og jeres gæsters selskab. Det i sig selv vil være med til at skabe en perfekt dag.

Hvad er et bryllup for dig?

Skriv gerne en kommentar og fortæl hvordan du gerne vil have dit bryllup skal være og hvad det betyder for dig. Alle mennesker er forskellige, så jeg er sikker på at der er nogen, der har en anden opfattelse af det at gifte sig, og hvordan et drømmebryllup skal se ud.

Skriv kommentar

*